Bansko – Bulgariens største og bedste skiområde
Bansko er Bulgariens største skisportssted, kendt for sine moderne lifte og smukke hoteller tæt på pisterne. Her kan du opleve charmerende brostensbelagte gader, historiske stenhuse og en fantastisk beliggenhed for foden af Pirin-bjergene. Bansko by byder på en unik atmosfære, perfekt kombineret med skiløb i verdensklasse på velpræparerede pister.
Snegaranti og solrige skidage
Bansko tilbyder nogle af de bedste sneforhold i Bulgarien. Skisæsonen strækker sig fra december til april, takket være skiløbsområdets nordlige beliggenhed. Skulle naturlig sne mangle, sørger 160 snekanoner for at dække 90 % af området med kunstsne, så du altid er sikret gode skioplevelser.
Liftkort, skileje og skipakker – Book på forhånd og spar
Planlæg din skiferie til Bansko på Balkan Holidays og få fordelagtige priser på liftkort, skileje og skipakker. Vi tilbyder attraktive rabatter, når du bestiller hjemmefra. Kombiner liftkort, skiskole og skileje til en fordelagtig pris. Læs mere og bestil her.
Varieret skiløb for alle niveauer
Med 75 km pister har Bansko noget for alle skiløbere. Fra brede børnebakker til udfordrende sorte World Cup-nedfarter, offpiste-muligheder og en ny Snowboard Funpark. Langrendsløbere kan også nyde den klassiske stil. Hver uge tilbydes der desuden natskiløb på en 7 km lang piste. Se pistekortet og webcams her.
Autentisk atmosfære i Banskos bjergby
Bansko ligger idyllisk mellem Bulgariens tre største bjerge. Byen har en autentisk bjergbystemning, og du kommer nemt i kontakt med de lokale. Efter en dag på pisterne kan du nyde afterski på en af de mange barer eller spise lokalt på en af byens restauranter, hvor du kan smage det traditionelle Bansko-køkken og den lokale vin.
Centrale hoteller tæt på pisterne
Vi tilbyder et bredt udvalg af 3-, 4- og 5-stjernede hoteller, som alle ligger centralt i Bansko. Hotellerne er enten nybyggede eller totalrenoverede, og er blandt de bedste i området.
Skiskole for alle niveauer
Bansko byder både begyndere og øvede hjerteligt velkommen. De lokale skiskoler i Bulgarien er kendt som nogle af Europas bedste, med undervisning på engelsk. Skiskolen varer enten 6 dage á 4 timer eller 3 dage á 2 timer, så der er masser af tid til at udforske området på egen hånd.
Junior Ski Club – For de små skiløbere
Junior Ski Club og Kindergarten er åbent dagligt fra 9.00 til 16.30, og findes ved Gondolliften på toppen. Klubben er for børn mellem 4-7 år og kan bookes direkte på stedet.
Rejserlederservice i Bansko
Vi tilbyder ikke dansk rejselederservice i Bansko, men vores engelsktalende guider fra Balkan Holidays UK er altid klar til at hjælpe med alt fra skiudlejning til liftkort, hvis det er bestilt på forhånd.